Om Raadvad
Når man kører ad Svenskevej til Raadvad, oplever man på tæt hold skovens mystik, lige indtil det øjeblik hvor kroens silhuet toner frem, og Raadvad Dams vandspejl lysende byder velkommen.
I det øjeblik fornemmer man en forgangen tid, hvor Raadvad knivfabrik var rammen om livet i byen.
I dag summer stedet af gæster på Raadvad kro og vandrerhjem, og på hverdage fyldes Naturskolen af glade børnestemmer, ligesom de forskellige værksteder rummer arbejdende kunsthåndværkere og kunstnere, konservator og arkitekter med speciale i bygningsbevaring, og ikke at forglemme stenhugger og smedie.
Raadvad bliver levendegjort af de mange, der bruger og besøger byen.
Raadvad by
Husene er bygget samtidigt med fabrikkens udvikling fra 1700 tallet. De var bolig for arbejderne og deres familier. De sidst opførte er ”De Nye Huse” fra 1916/17. Det drejer sig om 4 etage ejendomme i gule mursten.
Der er i alt 48 lejemål fordelt i de gamle boliger, hvis areal er ca 60 til 110 m2, dog med undtagelse af Egehuset, som er større, fordi det var Raadvads første skole.
Det er karakteristisk, at der på facaden af de fleste bygninger kan ses de oprindelige navne.
Den Gamle Smedie er den bygning, der ses højt beliggende, når man kommer fra Svenskevej og passerer Raadvad Kro. Herefter ses Damhuset, Materialehuset og Længen på højre side, og til venstre Møllehuset og Kildehuset samt Egehuset og Fileværket. Alle disse bygninger repræsenterer forskellig alder og historik.
Raadvads ”nye” skole, som i vore dage er vandrerhjem, ligger afsides bag høje bøgetræer, og når man fortsætter ad vejen og passerer De Nye Huse, ser man Bøgely, tidligere pensionat, som nu er udflytter børnehave fra Københavns Kommune.
Boligerne blev renoverede i 1980, de fleste blev gjort dobbelt så store, og der blev installeret bad og toilet i hver lejlighed. Staten havde bevilget penge til den omfattende renovering med baggrund i, at Raadvad er et enestående eksempel på 300 års dansk industrihistorie. Raadvad blev fredet som kulturarv, og renoveringen blev hædret med den fornemme pris ”Europa Nostra”.
Mange af fabrikkens lejere, kunsthåndværkere og kunstnere bor i ”byen”, og det skaber fortsat en naturlig sammenhæng mellem by og fabrik.